Center for Bygningsbevaring Logo

Sommerhus bevaret
Træspån og træbeklædning. Dette sommerhus har haft det hårdt de sidste 50 år, men får nu et nyt spåntag af bæverhaler i eg. Der er valgt en særdeles god kvalitet fra Bondeskovgaard, som også har leveret træet til beklædningen.

Spån står ubehandlet, men træbeklædningen er grundet med linolie og er derefter strøget 2 gange med linoliemaling. Der stryges en sidste gang efter monteringen. Dermed burde facaden være sikret de næste mange år, men selvfølgelig med løbende vedligeholdelse.

Sommerhuset er oprindeligt solgt som et nedrivningsprojekt, men bygherre har valgt at sætte huset i stand, hvilket vi naturligvis er begejstrede for, dels på grund af bevaringsværdien, men også på grund af al den indlejrede energi, der er har været anvendt til opførelsen af huset i første omgang, og som nu ikke går til spilde på grund af nedrivning.