Center for Bygningsbevaring Logo

Filmlokation i fredet gods
For Zentropa har vi dokumenteret standen af interiøret i et fredet gods inden og umiddelbart efter optagelserne til en ny Thomas Vinterberg tv-serie. Vi udarbejdede en rapport før optagelserne af de dele af godset, der har særlig værdi, og som filmholdet skulle passe ekstra godt på.

Serien hedder ”Familier som vores” og foregår i en (knap så?) fjern fremtid, hvor vandstandene er steget så voldsomt, at hele Danmarks befolkning må evakueres. Velhavende familier flytter i sikkerhed, mens de mindre heldige må lade sig flytte af regeringens evakueringsprogrammer, der splitter familier ad ud over Europa. Serien sendes på TV2 i løbet af 2024.