Del 04 - Restaurering, materialer og håndværksteknikker
Dag 09 - Facader, facadedekorationer og fugt problemer
Afholdes onsdag den 20. august i Raadvad
Formiddagens program spænder fra materialer og metoder, som typisk anvendes til restaurering af både blank og pudset murværk, til skadetyper, afrensningsmetoder, nypudsning og genpudsning, samt hvordan man reparerer puds og rammer den rigtige farve igen.
Kursusdagen omhandler også restaurering og genskabelse af både naturstens- og støbte dekorationer. Hvordan registrerer og vurderer man omfanget af skader? Skal man reparere, nyhugge eller genstøbe eller måske bare konservere?
Hvad stiller man op med murværk, der nedbrydes af fugt og salte? AI-genereret patenteret trianguleringsmetode kan bidrage til en hurtigere identificering af fugtproblemer og dermed besparelser for ejendomsejerne. Hvordan fugtsikrer man fundamenter, kældervægge og facader, hvordan radonsikrer man og hvordan regulerer man luftfugtighed og indeklima i sårbare bygninger, så man undgår skimmelsvamp og andre skader?
Praktisk information
Dato: onsdag den 20. august
Tidspunkt: 09.00 - 16.00
Sted: Raadvad
Tilmeldingsfrist: Tre uger før kursusdagen
Tilmelding: www.bygningsbevaring.dk/tilmelding
Pris: Denne kursusdag koster kr. 4.900 (ex. moms)
Målgruppe
Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer og museer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse.
Udbytte
Det er kursrækkens samlede mål at kvalificere deltagerne til at arbejde med fredede og bevaringsværdige bygninger og give deltagerne et tværgående netværk mellem myndigheder, forvaltninger, producenter og tegnestuer.
Indlægsholdere
Anne Lindegaard, Arkitekt maa, kursusleder, Center for Bygningsbevaring
Søren Vadstrup, arkitekt maa
Claus Holm, Institut for Fugtteknik Aps
Christian Foldager, ingeniør, partner, Øllgaard Rådg. Ingeniører A/S
Poul Klenz Larsen, Civ. Ing. Nationalmuseets Bevaringsafdeling
Yderligere oplysninger
Anne Lindegaard, Center for Bygningsbevaring
Tlf.: 2086 0758
E-mail: