Del 03 Aktuelle problematikker og løsningsmuligheder
Dag 07 - Energiforbedringer, bæredygtighed og LCA
Afholdes onsdag den 11. juni hos HAVNENS HÆNDER – Refshalevej 165 C, 1432 KBH K
Energioptimeringstal og energiforbrug, levetid og bæredygtighed er kommet i fokus samtidig med, at materialerne skal leve op til de krav der stilles for anvendelse i fredede eller bevaringsværdige bygninger Slots og Kulturstyrelsen indleder kursusdagen med deres holdninger og krav.
Nyere produkter kan ofte bruges til både efterisolering af eksisterende huse og isolering af nybyggeri, men ved efterisolering og energiforbedring af ældre huse er det ikke altid muligt i praksis. Der er ofte tale om små rum og tætte dampspærrer er heller ikke ønskværdige i ældre og historiske bygninger. Betingelsen for anvendelsen af ”alternative” isoleringsmaterialer på vægge, lofter og tage i ældre bygninger er derfor, at de skal kunne udføres uden plastikdampspærrer eller lignende. Det er der adskillige isoleringsmaterialer, der menes at kunne leve op til, men der skal dog samtidig anvendes særlige materialer og metoder, der kan lede fugten væk. På denne kursusdag er der tillige fokus på livscyklusperspektiver og LCA-beregninger.
I de sidste indlæg på kursusdagen fremfører håndværkere og materialeleverandører cases og erfaringer med isoleringsmaterialer til både fredede og bevaringsværdige ejendomme, samt i industribygninger.
Praktisk information
Dato: onsdag den 11. juni
Tidspunkt: 09.00 - 16.00
Sted: Raadvad
Tilmeldingsfrist:
Tilmelding:
Pris: Denne kursusdag koster kr. 4.900 (ex. moms)
Målgruppe
Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer og museer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse.
Udbytte
Det er kursrækkens samlede mål at kvalificere deltagerne til at arbejde med fredede og bevaringsværdige bygninger og give deltagerne et tværgående netværk mellem myndigheder, forvaltninger, producenter og tegnestuer.
Indlægsholdere
Lisa Maria Gerdes, Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv, Fredede bygninger
Søren Vadstrup, arkitekt maa
Thomas Kampmann, arkitekt MAA, civilingeniør, lektor, Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, Kandidatprogram Kulturarv, Transformation og Restaurering
Ruut Peuhkuri, lektor, BUILD -Institut for By, Byggeri og Miljø, AAU, København (tidl. SBI)
Mikkel Damgaard Nielsen, Havnens Hænder
Yderligere oplysninger
Anne Lindegaard, Center for Bygningsbevaring
Tlf.: 2086 0758
E-mail: