Center for Bygningsbevaring Logo

KURSUSDAG 12
Energioptimering i historiske huse

Afholdes i Raadvad 
Torsdag den 6. februar 2020 (teori og workshop)

PROGRAM som pdf

Det kan være svært at gennemskue markedet for isoleringsmaterialer og deres egenskaber og ydeevne. Produkterne skal leve op til en række andre krav for at være egnede som isolering i huse f.eks. brandsikkerhed og modstandsevne over for fugt og svamp. Reduktion af lyd og miljømæssige belastninger er også nogle af de egenskaber, husejerne efterspørger, og som producenterne arbejder med at forbedre. Isoleringsmaterialernes energiforbrug, levetid, fornybarhed og bæredygtighed er der også kommet øget fokus på.

Især markedet for de nyere isoleringsprodukter gennemgår i disse år en rivende udvikling, hvor flere og flere produkter bliver videreudviklet og får godkendt dokumentation for deres egenskaber. Nyere produkter kan ofte bruges både til efterisolering af eksisterende huse og isolering af nybyggeri.

Ved efterisolering og energiforbedring af ældre huse er det ikke altid muligt i praksis at opsætte tætte dampspærrer med det formål, at forhindre indefugten i at kondensere i konstruktionen. Betingelsen for anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer på vægge, lofter og tage i ældre bygninger er derfor, at de skal kunne udføres uden plastikdampspærrer eller lignende. Det er der adskillige isoleringsmaterialer, der menes at kunne leve op til. Der skal dog samtidig anvendes særlige materialer og metoder, der kan lede fugten væk.

I workshoppen hører kursisterne om og arbejder med isoleringsprodukter som gasbeton, træfiber, Aerogel, kork, kalciumsilikat og Foamglas. Forskellige isoleringsmaterialer fremvises og nogle opsættes på mockup i 1:1, og deltagerne får materialeprøver med hjem.

Dato
Torsdag d. 06. februar 2020

Tidspunkt
09.30 - 16.00

Sted
Center for Bygningsbevaring i Raadvad

Tilmeldingsfrist
Tre uger før kursusdagen

Tilmelding
Tilmeld dig kurset her

Pris
Denne kursusdag koster kr. 4.000 (ex. moms)

Målgruppe Kurset henvender sig til arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere, der arbejder i kommunale eller statslige forvaltninger eller er beskæftigede på tegnestuer og museer, der arbejder med restaurering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger eller byfornyelse.

Udbytte
Det er kursrækkens samlede mål at kvalificere deltagerne til at arbejde med fredede og bevaringsværdige bygninger og give deltagerne et tværgående netværk mellem myndigheder, forvaltninger, producenter og tegnestuer.

Undervisere
Anne Lindegaard, Arkitekt maa, Center for Bygningsbevaring
Søren Vadstrup, lektor, Kunstakademiets Arkitektskole
Henriette Ejstrup, arkitekt maa, Ph.D.
Britt Haker Høegh, seniorspecialist, Bygninger og Miljø, Teknologisk Institut
Ytong, Foamglas, Træfiber, Aerogel, Kork, Skalflex, Calsitherm, Kalciumsilikatplader, HampCrete

Yderligere oplysninger
Anne Lindegaard Center for Bygningsbevaring
Tlf.: 20860758
E-mail: