Om Center for Bygningsbevaring Medarbejdere Job hos os Kontakt Søg
logo
Center for bygningsbevaring, Raadvad 40 - 2800 Kgs. Lyngby, Tlf:45 96 99 90
Bygningssyn

 

Bygningssyn

Center for Bygningsbevarings bygningssyn udføres af specialuddannede håndværkere, der har stor, tværfaglig ekspertise i at vurdere ældre huses tilstand. Formålet med bygningssynet er både at vurdere den tekniske tilstand, men også at bevare og forstærke husets bevaringsværdier udfra Center for Bygningsbevarings holdning - Nænsom Bygningsbevaring.

 


 

1. Fem-års vedligeholdelsesplan for husets 'klimaskærm'

Husets tag, tagrum, skorstene, tagrender, facader, vinduer, døre, balkoner, udvendige trapper og fundamenter gennemgås minutiøst. Der udarbejdes en rapport over husets tilstand samt forslag til bevaringstiltag.

 

Rapporten er opdelt i arbejder, der skal udføres straks, arbejder der bør udføres inden et år og arbejder, der bør udføres inden 5 år. Rapporten slutter med en fremtidig vedligeholdelsesplan for huset samt et prisoverslag for de nødvendige byggearbejder, evt med alternative løsninger Fem-års vedligeholdelses-plan for husets 'klimaskærm' fåes både med og uden prisoverslag på de nødvendig arbejder.

 


 

2. Gennemgang af en enkelt bygningsdel

Dette kan f.eks. være en gennemgang af husets vinduer, husets tag og tagrum eller husets facader incl. balkoner, og intet andet end det aftalte. Der udarbejdes en skriftlig rapport, der ligeledes kan opdeles i akutte arbejder og mere lang - sigtede arbejder, der tager sigte på at genoprette husets bevaringsværdier.

 

3. Besigtigelse og mundtlig rådgivning på stedet

Vi kan komme ud til huset og sammen med ejeren gennemgå de tekniske og andre problemer, det har. Vi giver en mundtlig vurdering og rådgivning på stedet. Der medfølger ingen skriftlig rapport og minimumstakst er to timer. Det er ikke muligt efterfølgende at få mere rådgivning telefonisk.

 

Bygningssynet er uvildigt

Bygningssynet er helt uvildigt, idet Centerets håndværkere ikke efterfølgende skal udføre de eventuelle nødvendige arbejdere. Det sker med andre håndværkere efter husejerens eget valg, men Center for Bygningsbevaring kan dels hjælpe ejeren med at finde frem til disse, dels om ønskeligt føre tilsyn eller kontrol med de udførte arbejder.

 

Bygningssynet er udstyret med special - varevogne med alt nødvendigt udstyr, bl.a. lange stiger, til en grundig og professionel bygningsbesigtigelse.

Rapporteksempler

Enfamiliehus (PDF 534 KB)

Etagebyggeri (PDF 902 KB)
Bindingsværksejendom (PDF 1,22 MB)